FLIS-uddannelse kvalificeret af kommuner

For at sikre at kommunerne får den bedst mulige introduktion til FLIS, er uddannelsesprogrammet blevet kvalificeret af en række pilotkommuner.

Fristen for tilmelding til FLIS-uddannelse – og dermed for at melde tilbage, hvornår FLIS skal gå i drift i din kommune - er fredag den 7. september 2012. For at kvalificere uddannelsesprogrammet afholdt KOMBIT, KL og Netcompany i samarbejde med pilotkommunerne en introdag den 15. august 2012.

På introdagen fik FLIS-kommunerne vist udkastet til uddannelsesindhold og plan for uddannelsen. Dagen blev også brugt til at drøfte testprogram og tidsplan og KOMBITs implementeringsforberedelser og implementeringskit.

Yderligere kurser i 2013

Anbefalingen fra de deltagende kommuner på mødet var, at hver kommune bør sende tre til fem deltagere på de første kurser og efterfølgende sende medarbejdere på de enkelte fagkurser, når data er tilgængelige. Derfor bliver der i 2013 afholdt kurser, der dækker dette behov.

Det var kommunernes ønske, at en del af undervisningen kunne afholdes som E-learning. KOMBIT undersøger mulighederne og vender tilbage med yderligere information.

Fortsat tre moduler i programmet

På baggrund af tilbagemeldingerne fra pilotkommunerne vil uddannelsesprogrammet blive justeret. Netcompany arbejder pt. på et revideret oplæg. Uddannelsesprogrammet vil dog fortsat bestå af tre moduler: Et grundmodul for almindelige brugere og chefer, et udvidet modul for analytikere, der skal udarbejde egne rapporter og et modul for lokaladministratorer.

 

Kontakt

Chefkonsulent / Projektkoordinator
3334 9420